Mange ønsker gerne at Valentinsdags gaven skal være lidt personlig, og noget der tages frem til fint brug.
Personlige manchetknapper opfylder disse krav, samtidig som de fra mandens synspunkt er ret så gode personlige gaver, da de er diskrete samtidig som de pynter og gør et uundværligt stykke arbejde. Man skal jo huske at personlige gaver ikke så nemt lader sig returnere…
Vi er så heldige at flere og flere kunstnere bruger nettet som salgsmedie, og at et mangefold af personlige gaver og håndlavede accessories derfor kun er et lille klik væk. Dette betyder også at denne type gaver ikke nødvendigvis er forfærdelig dyre, selv om kvaliteten er i helt i top.
Her er et udvalg af personlige manchetknapper som jeg har fundet.

Voks segl manchetknapper fra Jessica de Lotz Jewellery – håndlavet i oxideret sølv, poleret sølv eller forgyldt sølv. Den forgyldte version kan fås med 18 karat rosa guld eller 18 karat gult guld. Disse manchetknapper laves efter ordre, og der vil aldrig være to der er helt ens. Man vælger hvilke initialer og/eller motiver man vil have på de to manchetknapper, samt om man vil have en dato med. Der findes bl.a. et hjerte blandt motiverne.

Disse manchetknapper også fra fra Jessica de Lotz Jewellery, og jeg bliver nødt til at nævne dem selv om der hverken kan skrives personlig besked, dato eller initialer på disse manchetknapper. Kompassets evne til at lede en og hjælpe en på rette vej, gør at dette motiv er en potentielt stærk og romantisk personlig besked i sig selv. Med et lille velskrevet kort kan kompassets symbolske betydning komme til udtryk. Kompassets nord, syd, øst og vest markeres med små sorte diamanter.

Wood You Love Me fra Block Party Press - Manchetknapper med træstruktur og lille hjerte “knast”, som man selv bestemmer farven på. Bagpå skrives initialer og dato for bryllupsdagen, den dag i mødtes el.l.

Klassiske runde manchetknapper i skrivemaskinestil, med initialer på forsiden og hemmelig besked på bagsiden. Fås i sølv med kant i 14 karat guld. Fra MetalPressions, som byder på flere lignede designs.

Manchetknapper i tin fra The TaffyBox, med håndstemplede initialer og hemmelig besked. Initialerne stemples på manchetknappernes forside, og beskeden stemples på bagsiden. Manchetknapperne udformes i hånden. Designeren byder på flere forskellige personlige manchetknapper.

Manchetknapper designet som fodlænke med kugle, fra Stephen Einhorn - Til dem der ønsker at sende et humoristisk signal til sin udkårede. Der kan indgraveres en lille besked på indersiden og/eller ydersiden af fodlænken, som desuden er dekoreret med en lille nøglehulsdetalje. Dette design fås i sølv, 18 karat hvidguld eller gult guld, samt 9 karat rose-, hvid- eller gult guld.

Manchetknapper med fingeraftryk fra Chris Parry – Ovale manchetknapper i sølv, med håndgraveret fingeraftryk. Designeren tilbyder flere forskellige manchetknap-designs med fingeraftryk, samt andre personlige manchetknapper med bl.a. mulighed for at skrive dato på.